Stormen på Bastillen og Københavns bombardement
Lærervejledning
Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”Stormen på Bastillen og Københavns bombardement”, der ligger på historiekanon.com. De to forløb skal dog ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet i både historie og i samfundsfag.
 
Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres med 1 lektion. De to forløb, der er udarbejdet til kortfilmen, er:
Frihed, lighed og Broderskab
Eleverne skal i historie og samfundsfag arbejde med liberalismen som ideologi og styreform. I historie er der fokus på liberalismens historie, mens der i samfundsfag er fokus på liberalisme som både ideologi og styreform.
Liberalisme er et vigtigt begreb for eleverne at forstå, særligt fordi det i dag bruges i mangeartede sammenhænge med meget forskellige meninger. Man kan stemme liberalt, man kan have et liberalt samfund, og man kan have en liberal tankegang. Uanset hvordan liberalisme udfolder sig i vores hverdagsliv eller politiske liv, er det dog frihedsbegrebet, der særligt knytter sig til liberalismen.
I eleverne hverdagsliv er frihedsbegrebet så naturligt, at det kan virke som om, at det altid har været en del af menneskets liv, og derfor er det vigtigt at eleverne arbejder med, hvordan liberalismen opstod, og hvordan liberalismen i dag er en del af det danske samfund. Med det i mente skal eleverne til sidst reflektere over, hvilke konsekvenser det vil få for vores liv og samfund, hvis mennesket opsagde samfundspagten. Forløbet er tværfagligt og varer ca. 6 lektioner.
 
Hvad nu hvis…
Eleverne skal i dette forløb arbejde kontrafaktisk med begivenhederne under Napoleonskrigene med særlig vægt på Englænderkrigene. Eleverne skal i deres kontrafaktiske arbejde også så vidt mulig forholde sig objektivt til den faktiske historie og begrunde de faktiske valg set med samtidens øjne.
 
Eleverne arbejder med det interaktive undervisningssite ”Historielaboratoriet”, hvor de arbejder med forskellige former for aktiviteter. Forløbet indeholder også en del lærerstyret undervisning, der skal sikre, at eleverne forstår sammenhængene og får en dybere forståelse for de enkelte begivenheder uden at de samtidigt skal fordøje 20 siders tekstmateriale. Der sikres i forløbet en afveksling mellem tavleundervisning og elevernes egen refleksion og samarbejde.
 
At arbejde med kontra-faktisk historie og forstå samtiden på dennes betingelser er en vigtig forudsætning for, at eleverne udvikler en historisk bevidsthed. Det er så nemt at være bagklog eller se ned på fortidens mennesker, og det sker nemt, hvis man ikke har opnået forståelse for samtiden. Det vægtes derfor højt i forløbet, at eleverne reflekterer på baggrund af viden, og at de identificerer sig med de parter, der traf de store og tunge beslutninger under Englænderkrigene.
 
Forløbet varer ca. 10 lektioner.
Stormen på Bastillen og Københavns bombardement
Den korte elevtekst
 
Intro
Utilfredshed i Frankrig i slutningen af 1700-tallet førte til Den Franske Revolution, der indledtes med Stormen på Bastillen den 14. juli 1789. Årsagen til revolutionen var stigende fattigdom og sult i Frankrig, som havde et enevældigt styre under kong Ludvig 16., der i modsætning til sine undersåtter levede i overdådig luksus.
Stormen på Bastillen
Utilfredsheden med kongen fik borgerne i Paris til at gå til angreb på kongens soldater. Man vidste, at hvis man skulle klare sig mod kongens trænede soldater, var man i første omgang nødt til at anskaffe sig våben. Derfor begav oprørerne sig til fæstningen Bastillen, da den ud over at huse 7 fanger, også husede et lager af våben og ammunition.
Oprindeligt havde man ønsket at få våbnene udleveret frivilligt ved at overbevise soldaterne om, at de skulle overgive sig og støtte borgerne og bønderne i deres kamp, men forhandlingerne trak ud, oprørerne blev utålmodige, og det kom til skudveksling mellem soldaterne og oprørerne. Nogle af soldaterne valgte dog at skifte side, og efter 4 timers kamp måtte fængselsdirektøren indse, at de ikke kunne vinde og overgav sig. Oprørerne havde vundet en lille sejr, og vejen var banet for Den Franske Revolution.
Den Franske Revolution
Den Franske Revolution førte til en forandring af styreformen i Frankrig. I første omgang blev Frankrig et konstitutionelt monarki, hvor kongen stadig havde magten, men skulle regere landet sammen med en folkevalgt forsamling. Men kongen endte med at blive halshugget, og i en periode derefter forsøgte Frankrig at udvikle et demokrati men uden større held.
I udlandet begyndte de enevældige herskere at blive nervøse for, om de revolutionære tanker i Frankrig kunne tænkes at sprede sig til andre europæiske lande, og derfor gik flere af landene i krig mod Frankrig for at skabe stabilitet i landet. Det var under disse krige, at en vis General Napoleon viste både heltemod og militære evner. Han førte Frankrigs hære frem og vandt det ene slag efter det andet.
Napoleonskrigene
Da det franske folk indtil da ikke havde fået en masse godt ud af det demokrati, som de havde håbet så inderligt på, blev det nemt for en mand som Napoleon at tage magten i Frankrig og i 1804 udråbte han sig selv som Kejser.
England var dog stadig meget utilfreds med både Frankrig og Napoleon, og de to lande førte i perioden 1803-1815 krig mod hinanden. Begge lande allierede sig løbende med forskellige lande, og på den måde var store dele af Europa involveret i Napoleonskrigene.
 
Det er i denne konflikt, at Danmark bliver taget som en slags gidsel, da den danske flåde spillede en afgørende rolle for krigens udvikling og mulige udfald. Da englænderne først bad Danmark træde ud af det væbnede neutralitetsforbund og senere bad dem udlevere den danske flåde, og Danmark nægtede dette, endte Danmark i direkte skudlinje for den engelske overmagt, hvilket fører til Slaget på Reden i 1801 og Københavns bombardement i 1807 – Verdens første terrorangreb mod en civilbefolkning.
Københavns bombardement
Englænderne var meget bekymret for, at Frankrig skulle få fingrene i den danske flåde, der på det tidspunkt var verdens andenstørste flåde kun overgået af den engelske flåde. De bad derfor danskerne udlevere flåden, hvilket Danmark nægtede. Det førte til, at englænderne i 3 dage lod brandbomber falde ned over København. Til sidst bøjede Danmark nakken og måtte ud over en ødelagt hovedstad se på, mens englænderne sejlede væk med det meste af den danske flåde og destruerede resten.
Herefter meldte Danmark sig aktivt ind i krigen mellem Frankrig og England ved at støtte Napoleon. Dette viste sig desværre at være en dum beslutning fra dansk side, da det resulterede i en statsbankerot i 1813 og tabet af Norge i 1814. Og sådan førte fattigdom og sult i Frankrig til, at Danmark blev amputeret og forandret.
    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now