Stavnsbåndets ophævelse - Lærervejledning
    Udgangspunktet for undervisningsforløbet er kortfilmen ”Stavnsbåndets ophævelse”, der ligger på historiekanon.com.
    Eleverne skal i forløbet ”Stavnsbåndet” arbejde med stavnsbåndet og med enevælden som periode. I forløbet får eleverne en forståelse for magtforholdene under enevælden, herunder særligt bøndernes status i samfundet. De præsenteres for den overordnede udvikling af stavnsbåndet fra dens indførsel til dens afskaffelse og skal reflektere over de liberale tanker, der leder frem mod stavnsbåndets ophævelse, ligesom de skal perspektivere til deres eget hverdagsliv. Eleverne får styrket deres historiske bevidsthed ved både at arbejde med, hvordan udviklingen i 1700-tallet har skabt fundamentet for vores samfund i dag, ligesom de bliver bevidste om, at ideen om, at den enkelte yder mere og bedre hvis han/hun er fri, også er genkendeligt i deres eget liv, og dermed i et eller andet omfang må siges at være et grundlæggende vilkår for mennesker.
    Der er i forløbet lagt vægt på stavnsbåndet som en del af landboreformerne. De andre tiltag under landboreformerne er kun kort omtalt i bilagene. Mere information om dette får eleverne i deres arbejde med den korte elevtekst, der inddrages i 1. modul.
    Stavnsbåndets ophævelse - Den korte elevtekst
     
    I perioden 1733-1788 havde vi i Danmark et såkaldt ”stavnsbånd”. Det betød, at drenge og mænd i en bestemt alder ikke kunne forlade det område, hvor de var født, uden en tilladelse fra godsejeren, der ejede den jord, de boede på. De skulle med andre ord blive på deres stavn. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 som en del af landboreformerne, men var først helt afviklet i 1800.
    Årsagen til indførslen i 1733
    Som godsejer havde man mange privilegier og ganske få forpligtelser. En af dem var dog at sikre sig, at der blev udpeget mænd fra egnen, der kunne være soldater og dermed forsvare Danmark i tilfælde af krig. Hvis godsejeren ikke kunne dette, kunne han risikere at få en bøde, og det var han naturligvis ikke interesseret i. Men mange godsejere oplevede problemer med, at karlene rejste, hvis de blev udpeget til militærtjeneste. Dette er én af forklaringerne på, hvorfor man indførte stavnsbåndet. På den måde kunne godsejeren nemlig sikre sig, at karlene ikke rejste, og at han dermed ikke kunne finde soldater, som han havde pligt til.
    En anden forklaring på indførslen var, at man ønskede at løse den krise i landbruget, der prægede 1730´erne. Faldende indtægter på salg af landbrugsvarer gjorde landmandsarbejdet til en dårlig forretning, og for mange af karlene var det slet ikke attraktivt at fæste (leje) sin egen gård, da det kunne ruinere dem økonomisk, fordi der ikke var sammenhæng mellem udgifterne til at drive landbruget, og fortjenesten på afgrøderne. Mange ville derfor hellere end gerne rejse væk og se, om de ikke kunne søge lykken et andet sted. Med godsejerne havde brug for fæstebønderne, da de udførte størstedelen af arbejdet på godsejerens jord, og han havde brug for, at hans gårde blev fæstet, så de ikke stod øde hen uden produktion og indtjening. Da det særligt var mændenes arbejdskraft godsejerne havde brug for, og det samtidigt kun var mænd, der kunne blive soldater, blev stavnsbåndet kun indført for mænd og ikke for kvinder.
    Konsekvenser af stavnsbåndet
    Da stavnsbåndet blev indført i 1733 gjaldt det for mænd i alderen 14-36 år. I 1742 blev det ændret til at gælde for 9-40-årige og fra 1764, blev det yderligere udvidet til at gælde helt ned til 4 år. Skulle disse mænd flytte, krævede det, at godsejeren gav lov til det. Det gjorde han sjældent. Man kunne være heldig, at godsejeren ville give en fripas, dvs. tilladelse til at forlade godset, men et sådan fripas var ikke en ret, man havde, og man betalte ofte meget store beløb for at få det. Derfor oplevede man også, at karlene flygtede og enten søgte skjul i byerne eller søgte sydpå til fx Slesvig-Holsten.
    Afvikling af Stavnsbåndet
    Med de nye oplysningstanker, der prægede Europa i 1700-tallet om lighed og frihed for den enkelte, opstod der øget modstand mod stavnsbåndet, som blev set som en hindring for den enkeltes frie vilje og mulighed for selv at søge lykken. Liberale kræfter, der også inkluderede godsejere, var opsat på at lade bønderne få deres frihed, så de kunne søge derhen, hvor de havde de bedste muligheder. Dermed ville bønderne søge de godser, hvor der var de bedste leve- og arbejdsforhold, og dette ville tvinge de andre godsejere til at forbedre vilkårene for at holde på arbejdskraften. På den måde kunne bønderne selv være med til at skabe forandringerne for landbruget.
    Men dette var ikke nok i sig selv. Der skulle flere forandringer til. I løbet af sidste halvdel af 1700-tallet iværksatte man en lang række tiltag, der kom til at forandre det danske landbrug markant:
    • Udskiftningen: Før landboreformerne var byerne på landet opbygget således, at gårdene lå samlet i en landsby og med alle markerne udenom. Markerne var opdelt i meget smalle stykker, som den enkelte bonde selv skulle dyrke, og derfor var meget afhængige af, at de andre bønder i landbyen også dyrkede deres jord samtidigt. Der var med andre ord brug for fællesskabet, og det var ikke muligt at løsrive sig fra den afhængighed. Efter landboreformerne blev gårdene flyttet ud og væk fra hinanden, og til hver gård var der så knyttet noget jord. Dette kaldes for udskiftningen. Den enkelte bonde kunne nu selv dyrke jorden, som han ville. Han var ikke længere afhængig af fællesskabet i landsbyen. Omvendt kunne han heller ikke længere forvente de andre bønders hjælp og støtte. I begyndelsen af 1800-tallet var næsten al landbrugsjord i Danmark blevet udskiftet.
    • Afskaffelse af fæstesystemet: Flere og flere bønder blev selvejere fra midten af 1700-tallet. Med selveje var de ikke kun økonomisk uafhængige af godsejeren men skulle heller ikke udføre tvangsarbejde, kaldet hoveri. Det betød mere tid og overskud til egne marker og deraf også et større afkast.
    • Den sidste del af landboreformerne var indførslen af skoleloven i 1814. Alle børn fra 6-7-årsalderen skulle gå i skole, indtil de blev konfirmeret. Det, at alle nu kom til at kunne læse, skrive og regne, fik enorm betydning for bøndernes senere muligheder for at deltage i politik.
    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now