Murens fald - Lærervejledning
    Udgangspunktet for de to undervisningsforløb er kortfilmen ”Berlinmurens fald”, der ligger på historiekanon.com. De to forløb kan ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet ”Berlinmurens fald” i både historie og i samfundsfag, men de to forløb fungerer også godt sammen. Enten ved en deling således at eleverne arbejder med forløbet ”Berlinmuren” i historie og med forløbet ”Spot på idelogierne” i samfundsfag eller ved, at man sammenlægger timerne og lægger forløbet ”Spot på ideologierne” ind mellem modul 2 og 3 i forløbet ”Berlinmuren”.
    Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i begge forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres med en lektion.
    De 2 delemner til kanonpunktet ”Berlinmurens fald” er:
    Spot på ideologier
    Eleverne skal i dette forløb primært arbejde samfundsfagsfagligt med at kunne identificere og sammenligne ideologierne, Liberalisme, Socialisme og Konservatisme. De tilegner sig i forløbet et overordnet historisk overblik over, hvornår ideologierne er opstået, hvorfor de er opstået, samt hvad ideologiernes karakteristika er. Herefter skal de identificere ideologierne både i en stafet og en citatjagt. Begge lægger op til bevægelse i undervisningen, men adskiller sig ved, at eleverne i stafetten arbejder deduktivt, og at de i citatjagten arbejder induktivt. Dette styrker deres forståelse og fordrer, at eleverne aktivt forholder sig til deres viden igennem diskussion og argumentation.
    At have en grundlæggende forståelse for ideologier er vigtigt i sig selv, da denne viden ofte kan bringes i anvendelse både i samfundsfag og i historie. Det er dog også en vigtig forudsætning for forståelsen af Berlinmurens fald som kanonpunkt, at eleverne har forståelse for ideologiernes betydning under Den Kolde Krig. Forløbet strækker sig over 5 lektioner.
     
    Berlinmuren
    Eleverne arbejder overordnet med Berlinmuren, som et centralt aspekt af Den Kolde Krig. Forløbet er bygget op, så eleverne først tilegner sig forforståelse af Den Kolde Krig og Berlinmuren gennem formidling fra såvel læreren som tekst og dokumentar. På baggrund af den viden eleverne får, skal de formulere nogle historiske problemstillinger, som de sidst i forløbet skal arbejde med på 4 taksonomiske niveauer: det redegørende, det analytiske, det vurderende og det perspektiverende. Eleverne skal under forløbet udvikle en bedre forståelse for netop disse taksonomier ved at tydeliggøre for læreren, at de kan kategorisere deres arbejdsspørgsmål efter hvilken type spørgsmål, de stiller. Forståelsen af taksonomierne er vigtig for elevernes overordnede læreproces og kompetenceudvikling. For det første er det med til at hjælpe eleverne til at disponere opgaver, herunder projektopgaven i 9. klasse. For det anden styrker det arbejdsprocessen og hjælper eleverne til at kunne disponere en opgave. En tredje grund er, at eleverne lærer at skelne mellem, hvordan der arbejdes på de forskellige niveauer, og hvornår det giver mening af lave en google-søgning (fx på det redegørende niveau), og hvornår det ikke giver mening (fx på det vurderende plan).
     
    Forløbets opbygning minder meget om den proces, som eleverne skal igennem i forbindelse med prøven i historie og samfundsfag, idet der er fokus på gruppearbejdet, den selvvalgte problemstilling, produkt (i dette tilfælde er det bestemt, at det skal være en Prezi) og inddragelse af relevante kilder.
     
    Forløbet indeholder link til dokumentarfilm, en tekst om den Kolde Krig og en opgaveformulering til udarbejdelsen af produktet. I teksten er flere af ordene skrevet med fed for at øge elevernes opmærksomhed. En del af ordene gennemgår læreren i modul 1. De øvrige ord må eleverne selv evt. undersøge betydningen af. Hvor mange af ordene de anvender, hvordan de fordyber sig i dem, og hvordan de anvender dem i deres produkt kan med fordel formuleres som tegn på læring og en måde at sikre sig undervisningsdifferentiering på.
     
    Forløbet strækker sig over 14 lektioner.
    Murens fald - Den korte elevtekst
     
    Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren – selveste symbolet på den kolde krig. Hvem hvorfor blev muren overhovedet bygget, hvilken betydning havde muren, og hvorfor faldt den? For at kunne forstå dette, må du først og fremmest vide lidt om, hvad den kolde krig var, og hvilke konsekvenser krigen i øvrigt havde ud over, at Berlinmuren blev bygget.
    Hvad er Den Kolde Krig?
    Den kolde krig var ikke en egentlig krig, som vi normalt forstår det. Det kan bedre betegnes som en magtkrig eller et meget anspændt forhold mellem to parter: USA og Sovjetunionen, der var meget forskellige, og det resulterede i, at store dele af verden fra 1945-1990 blev delt i to:
    • Vesten, med USA i front, der var forenet i militæralliancen NATO. Samfundsmodellen var liberalisme og byggede på markedsøkonomi.
    • Østen, med Sovjetunionen i front, der var forenet i militæralliancen Warszawapagten. Samfundsmodellen var kommunistisk og byggede på planøkonomi.
     
    Vi kalder det Den Kolde Krig, fordi forholdet mellem de to parter var iskoldt, og fordi der ikke var tale om en krig i traditionel forstand, hvor der blev affyret våben.
     
    Derimod var der tale om en magtkamp, ikke mindst i forhold til politik, økonomi og militær. I Vesten, hvor man var tilhænger af demokrati og kapitalisme, ønskede man at udbrede denne ideologi mest muligt til resten af verden. Derfor var der flere krige under den kolde krig, som både USA og Sovjetunionen blandede sig i, fordi de havde hver sin interesse: Sovjetunionen hjalp dem, der ønskede kommunisme, USA støttede dem, der ville have demokrati. På den måde var der egentlig krig mellem de to parter – de kæmpede bare ikke på ”egen jord”, men derimod på andres fx i Korea i (1950-53) og i Vietnam (ca. 1955-75), hvortil USA sendte regulære kamptropper til fra 1965.Liberalisme og Kommunisme
     
    USA havde dog et es i ærmet, da landet efter 2. verdenskrig ikke var blevet ramt af de samme massive ødelæggelser som Europa. De tilbød derfor de europæiske lande økonomiske hjælp i form af ”Marshall-hjælpen”. De østeuropæiske lande takkede dog pænt nej tak til at få del i de næsten 13 mia. dollars, som USA brugte på Europa, da de var bange for, at USA og dermed demokrati og liberalisme ville udbrede sig til deres område. Men dette nej betød også, at der hurtigt opstod store økonomiske forskelle mellem øst og vest i Europa.
     
    Disse forskelle kom også til udtryk i Berlin, som netop kom til at stå som symbol for Den Kolde Krig og delingen af verden i henholdsvis Vest og Øst, Liberalisme og Kommunisme.
     
    Efter 2. verdenskrig blev byen nemlig delt i 4 sektorer, som hver af de 4 sejrherrer havde kontrol med. Det drejede sig om USA, England, Frankrig (tilsammen BRD) og Sovjetunionen (DDR). De tre første var liberale og demokratiske lande, og på vegne af Vestberlinerne takkede de derfor ja tak til Marshall-hjælpen. Østberlin, der derimod var kontrolleret af Sovjetunionen, takkede nej, og de store økonomiske forskelle var ikke til at overse. I Vestberlin blev byen genopbygget, der kom gang i produktionen, og folk kunne frit vælge hvor de ville bo, og hvilke madvarer de ønskede at købe. De kunne åbenlyst diskutere politik og blev lønnet efter kvalifikation og uddannelsesniveau. Sådan var det ikke i Østberlin. Byens genopbygning lå stille hen, for man havde ikke penge til de samme omfattende genopbygninger, som man så i Vest. Man kunne heller ikke selv bestemme, hvor man ville bo eller rejse hen for den sags skyld. Hvilke varer man kunne købe afhang af, hvad staten bestemte, der skulle produceres og sælges. Således var det fx ikke muligt at handle typisk ”Vestlige” varer som CocaCola. Det hemmelige politi STASI overvågede i stor udstrækning befolkningen. Man kunne kun stemme på ét parti, og hvis man kritiserede styret eller havde pro-vestlige tendenser, fik man problemer med STASI og kunne ryge i fængsel. Til gengæld var der en stærk stat, der sørgede for, at der var bolig og arbejde til alle, og man lagde stor vægt på at give folket ”tryghed fra vugge til grav”.
    Berlinmuren
    Grundet de store økonomiske og politiske forskelle mellem Øst- og Vestberlin valgte 2,7 mio. i perioden fra 1949-1961 at forlade Østberlin og Østtyskland, hvilket blot forværrede situationen i DDR, da det primært var de unge og veluddannede, der flygtede. Østberlin havde derfor problemer med at skaffe arbejdskraft til 45.000 ledige arbejdspladser og måtte samtidigt se til, mens 53.000 østberlinere dagligt arbejdede i Vestberlin, og der i øvrigt kunne tjene en højere løn end den, de tilsvarende ville kunne få i Østberlin.
     
    Behovet for at spærre dem inde, og dermed forhindre dem i at flygte, skabte til sidst en så stor desperation, at man den 13. august 1961 opførte Berlinmuren. Muren blev bygget om natten, uden forudgående advarsel. Overraskelsen, og ikke mindst frustrationen, var enorm, da berlinerne vågnede om morgenen den 14. August og måtte indse, at Berlin var delt og at smuthullet til friheden i Vest nu var lukket. Den ca. 45 km lange mur, der omkredsede Vestberlin, beliggende på Østberlinsk grund, stod frem til 9. november 1989.
    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now