Maastricht 1992 - Lærervejledning
Udgangspunktet for de 3 undervisningsforløb er kortfilmen ”Maastricht 1992”, der ligger på historiekanon.com. De 3 forløb skal dog ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunktet ”Maastricht” i både historie og i samfundsfag.
Vælger man at arbejde med mere end blot ét af forløbene, skal man være opmærksom på, at lektionen i modul 1 går igen i alle tre forløb. Det betyder, at tiden til det enkelte forløb naturligvis reduceres.
De 3 delemner til kanonpunktet ”Maastricht 1992” er:
- Danmark – en del af EU: Eleverne arbejder primært med EUs opbygning og funktion og skal i forløbet forholde sig aktivt til fordele og ulemper ved EU. I det sidste modul udarbejder eleverne et læserbrev, hvori disse inddrages, og eleven tager stilling til Danmarks medlemskab af EU. Forløbets længde er ca. 6 lektioner. Der er primært fokus på samfundsfag.
- EU´s historie: Eleverne arbejder primært med EU´s historie og beslutningsprocesser i EU. Der er vægt på de forandringer, som Unionen har undergået. Forløbet afsluttes med en kort film, hvor eleverne redegør for beslutningsprocesserne i EU. Forløbet kan med fordel bruges som optakt til et andet forløb i samfundsfag vedr. EU. Forløbet er tværfagligt mellem samfundsfag og historie. Forløbet strækker sig over 5 lektioner.
- Kildekursus: Forløbet handler om begivenhederne på Nørrebro den 18. maj 1993. Det er primært rettet mod historiefaget med fokus på kildearbejde, hvor eleverne arbejder med problemstillingen: Hvor troværdige er kilder egentligt? Der er fokus på historie. Forløbet strækker sig over 8 lektioner.
Maastricht 1992 - Den korte elevtekst
 
Maastricht-traktaten blev underskrevet den 7. februar 1992 af alle medlemslandene i det daværende EF. Med traktaten blev EF opsagt, og i stedet opstod et nyt europæiske fællesskab, nemlig EU – Den Europæiske Union. ”Traktaten om Den Europæiske Union” (Maastricht-traktaten) trådte i kraft 1. november 1993.
Formålet med Maastricht
Maastricht-traktaten opstod i kølvandet på den Kolde Krigs afslutning. Formålet var mere integration og et tættere samarbejde mellem Europas lande. Traktatens formål var langt hen ad vejen at skabe en union mellem europæerne for at fremme samarbejdet i Europa, men i traktaten er formålet defineret som: ”Oprette en økonomisk og monetær union for at skabe økonomisk stabilitet, give en stærk profil udadtil ved oprettelsen af et fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk union, skabe et unionsborgerskab for at styrke demokratiet, fremme frihed og sikkerhed og sikre effektiviteten for EU´s institutioner”.
 
Siden oprettelsen er traktaten blevet ændret flere gange – først med Amsterdam (1999)- og senere med Nice-traktaten (2003) og til i dag med Lissabon-traktaten (2009). Indholdet i EU's traktater har dermed undergået mange ændringer og sådan vil det sikkert også altid fortsætte med.
Maastricht i Danmark
I Danmark blev Maastricht-traktaten i første gang nedstemt ved en folkeafstemning, men blev dog senere vedtaget ved en ny folkeafstemning om den såkaldte Edinburgh-aftale. Denne aftale indeholdt en særordning for Danmarks medlemskab af EU - i daglige tale “de fire forbehold”. Dette var nødvendigt, for at Danmark kunne blive en del af det nye EU. De 4 forbehold betød, at Danmark var en del af EU bortset fra på 4 områder.
De fire områder er:
* Unionsborgerskab. I dette forbehold slås det fast, at Danmark ikke kan acceptere et unionsborgerskab, der træder i stedet for dansk statsborgerskab.
* ØMU´en = Den Økonomiske og Monetære union er den møntunion, der ligger til grund for Euroen. Danmark er ikke med i den fælles EU-valuta, Euroen, men har beholdt den danske krone. Da danskerne senest i 2009 blev spurgt til forbeholdet, fastholdt danskerne et nej til Euroen.
* Forsvarsforbeholdet. Danmarks deltager ikke i forsvarsaktioner, der er iværksat eller udført af EU.
* Retssamarbejdet. Danmark deltager ikke i samarbejdet om retlige og indre anliggender. Det drejer sig fx om politisamarbejde og indvandring.
 
Urolighederne på Nørrebro
Danmarks ja ved afstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993 førte til de voldsomste kampe i politiets historie siden krigen. På politiets egen hjemmeside skriver de, at det er et under, at ingen blev dræbt. Demonstranterne var vrede over, at politikerne ikke havde respekteret det danske nej til Maastricht i juni 1992, og at de med Edinburgh-aftalen fik gennemtvunget deres vilje. På Blågårdsplads på Nørrebro i København havde en gruppe nej-sigere opstillet storskærm, hvorfra man kunne følge valget, ligesom der var anmeldt demonstrationer. Man kunne dermed forvente en vis reaktion, hvorend det endte meget værre, end man havde forudset. Det, der er særligt ved begivenheden, var, at det danske politi for første gang i fredstid følte sig nødsaget til at skyde mod demonstranterne. I alt blev 113 skud affyret, 11 demonstranter blev ramt, og mange blev såret under de voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.
    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now