Stormen på Dybbøl 1864 og Genforeningen
    Lærervejledning
    Udgangspunktet for de tre undervisningsforløb er kortfilmen ”Stormen på Dybbøl og Genforeningen”, der ligger på historiekanon.com. De tre forløb skal dog ses som individuelle bud på, hvordan man kan arbejde med kanonpunkterne ”Stormen på Dybbøl” og ”Genforeningen” i både historie og i samfundsfag.
    Vælger man at arbejde med flere af forløbene kan man udlade modul 1, da denne går igen i alle 3 forløb. De tre delemner til kanonpunktet ” Stormen på Dybbøl og Genforeningen” er:
     
    Krigen i 1864: Kompleksiteten og den dybereliggende forklaring på de omstændigheder, der ledte til krigen i 1864, er ikke prioriteret i dette forløb. Derimod er der lagt vægt på, at eleverne får en indgående forståelse for og viden om krigens umiddelbare forudsætninger, forløb og følger. Der er med andre ord tale et forløb, der i høj grad beskæftiger sig med kompetenceområdet ”Kronologi og sammenhæng”. 
    Der knytter sig en del tekstmateriale til forløbet, men dette opvejes af variation i form af fysiske aktiviteter og lærerens faglige oplæg. Sidstnævnte afhænger naturligvis af lærerens forudsætninger og kan derfor have betydning for forløbets varighed, såfremt læreren ønsker at arbejde mere i dybden med krigens forudsætninger. Forløbet har en varighed af ca. 10 lektioner.
     
    Danskhed til debat: Eleverne arbejder i dette forløb med danskhedsbegrebet. De skal gennem egen erfaring og tilegnet viden prøve og identificere, hvad de forstår ved ”danskhed” og definere deres egen forståelse for, hvad det ”særlige danske” er, og hvorfor danskhed er blevet det, de synes, det er.
     
    Eleverne præsenteres i forløbet for en lang række forskellige bud på, hvad danskhed er og skal aktivt forholde sig til dette analytisk i arbejdet med forskellige kilder. Eleverne skal til sidst i forløbet bruge deres tilegnede viden til at skabe deres eget bud på danskhedsbegrebet. Forløbet lægger dermed op til, at eleverne arbejder med deres historiske bevidsthed.
     
    Dette tværfaglige forløb lader eleverne arbejde med historiekanon i relation til historiebrug i historiefaget og i relation til politik og sociale og kulturelle forhold i samfundsfag. De to fags gensidige sammenspil i dette forløb understreger sammenhængen mellem national identitet, historiebrug og politik som nærmest uundgåelige og sammenhængende enheder, der svært lader sig adskille i vores forsøg på at identificere danskheden. Forløbet er tværfagligt og har en varighed af ca. 8 lektioner.
     
    Mindretal: Forløbet er et perspektiv på konsekvenserne af Krigen i 1864 og Genforeningen i 1920 med henblik på at belyse de problemstillinger, der knytter sig til mindretalsordningen på begge sider af grænsen.
    Mange elever i Danmark er ikke klar over, at vi overhovedet har et tyskmindretal i Danmark eller et dansk mindretal i Tyskland, og derfor vil forløbet helt naturligt vække undren og dermed forhåbentligt også interesse.
     
    Eleverne skal arbejde med mindretallet på begge sider af den dansk-tyske grænse både i historie, hvor fokus er på årsager og konsekvenser, og i samfundsfag, hvor det er de sociale og kulturelle forhold, der er i fokus.
    På baggrund af tilegnet viden og forståelse for de problemstillinger, der knytter sig til mindretallet, skal eleverne lave et rollespil, hvor de inddrager viden til at belyse problemstillingerne.
     
    Forløbet er tværfagligt og har en varighed på ca. 11 lektioner.
     
    Stormen på Dybbøl 1864 og Genforeningen
    Den korte elevtekst
    Det danmarkskort, du kender i dag, har ikke altid set sådan ud. To begivenheder har ført til, at grænsen i dag ligger, hvor den ligger. Den ene af disse begivenheder er Stormen på Dybbøl, der fandt sted under Krigen i 1864 og som førte til, at Danmark mistede Slesvig. Den anden begivenhed omhandler Genforeningen i 1920, hvor Nordslesvig blev en del af Danmark.
    Stormen på Dybbøl
    I 1864 kom Danmark i krig med Preussen og Østrig. Konflikten handlede om hertugdømmet Slesvig, som danskerne ønskede at gøre til en del af Danmark. Det modsatte Preussen sig dog og allierede sig derefter med Østrig, som også havde en interesse i at sikre tyske interesser. Slesvig var nemlig hverken dansk eller tysk, men der boede mennesker i Slesvig, som var dansksindede, og andre som var tysksindede. Krigen handlede altså kort og godt om Slesvigs skæbne som henholdsvis dansk eller tysk område.
    Da krigen brød ud var danskernes tiltro til egne evner optimistiske, og det skulle vise sig at blive meget tydeligt, efterhånden som krigen skred frem. Først måtte danskerne forlade Dannevirkestillingen og flygte i nattens muld og mørke. Derefter led danskerne et afgørende nederlag den 18. april 1864 ved Stormen på Dybbøl, hvor den danske hær måtte bukke under efter blot 4 timers indædt kamp og trække sig fra Dybbølstillingen.
    Som led i fredsforhandlinger fik Danmark tilbudt dele af Slesvig, men nægtede at afgive så meget som en kvadratcentimeter af Slesvig. Dette fik blot Preussen og Østrig til at skrue bissen mere på, og da Danmark til sidst bøjede nakken og overgav sig, måtte de samtidigt vinke farvel til hele Slesvig, der derefter blev en del af Preussen og senere en del af Det Tyske Kejserrige. I fredsaftalen efter krigen i 1864 blev det vedtaget, at befolkningen i Slesvig ved en senere lejlighed skulle have mulighed for på demokratisk vis at beslutte, om de fortsat ville tilhøre det tyske, eller om de ville være en del af Danmark.
    Genforeningen
    Denne mulighed for en demokratisk afstemning kom efter 1. verdenskrig, hvor det Tyske Kejserrige blev opløst, og nye grænser i Europa skulle sættes. I 1920 lavede man derfor en afstemning i Slesvig og resultatet af den blev, at en overvægt af nordslesvigere ønskede at være dansk, mens en overvægt af sydslesvigerne ønskede at forblive tysk. Således blev det oprindelige hertugdømme Slesvig delt i to, og det nordlige Slesvig blev en del af Danmark. Det er det landområde, de fleste af os kalder ”Sønderjylland”, altså området mellem Kongeåen og grænsen ved Padborg.
    Problemet med en demokratisk afstemning er dog altid, at den sker på bekostning af et mindretal. I både Nord -og Sydslesvig sad der efter afstemningen tusindvis af mennesker, som ville ønske, at udfaldet havde været et andet fx tysksindede i Nordslesvig, der gerne havde set, at de var forblevet tyske. For at tilgodese alle valgte man derfor efter 1920 at sikre mindretallenes rettigheder ved fx at tillade tyske skoler i Danmark og danske skoler i Tyskland for dermed at lade mindretallene værne om deres kultur og nationale identitet.
    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now