ÅR 1948 - 2001

    Grundskolen 7.- 9. klasse

    FN´s Verdenserklæring om Menneskerettighederne

    I oplysningstiden blev der indført borgerlige rettigheder i en række lande, og de blev senere en del af den danske grundlov. 
    Efter 2. verdenskrig blev menneskerettigheder og frihedsrettigheder et anliggende for verdenssamfundet og ikke kun de enkelte stater.

    Energikrisen 1973

    Oliekrisen ramte Danmark uforberedt. Det skabte store økonomiske vanskeligheder og førte til øget arbejdsløshed. I 1979 indtraf den anden oliekrise. Den skabte en egentlig økonomisk krise i årene 1980-82 og førte til et politisk skifte. Den social-demokratiske regering, der havde siddet siden 1975, blev afløst af en borgerlig firepartiregering i 1982, og den omlagde den politiske kurs. 

    Murens fald

    Murens fald er betegnelse for kommunismens sammenbrud med udgangspunkt i begivenhederne i Berlin november 1989. Ved et møde i DDR's regeringsparti SED's centralkomité havde man sanktioneret et forslag til nye udrejsebestemmelser, som skulle dæmme op for DDR-borgeres hidtidige kaotiske masseflugt til Østrig og Vesttyskland. 

    Maastricht 1992

    I kølvandet på Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 opstod chancen for et Europa, hvor de øst-europæiske stater kunne blive medlemmer af EF (EU). Blandt andet derfor udarbejdede de europæiske politikere Traktaten om Den Europæiske Union, der i 1992 blev underskrevet i Maastricht. Traktaten havde fokus på økonomisk politik, valuta og fri bevægelighed af kapital. 

    11. september 2001

    Den 11. september 2001 kaprede terrorister fra al-Qaeda fire fly. De to første blev styret ind i World Trade Centers to tårne i New York, det tredje ramte Pentagon, mens det fjerde fly styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Angrebet fik stor udenrigspolitisk betydning, da en række lande, heriblandt Danmark, støttede aktivt op om den nye amerikanske udenrigspolitiske prioritet, at bekæmpe den internationale terrorisme.

    ÅR 1660 - 1901

    Grundskolen 7.- 9. klasse

    Statskuppet 1660 

    I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Landet var blevet ødelagt efter de dyre og opslidende krige mod Sverige.

    Derfor indkaldte Frederik 3. stænderne for at hjælpe til med en løsning på landets dårlige økonomi.

    Lærervejledning og elevtekst

    Undervisningsmateriale:

    Stavnsbåndets ophævelse

    Den 20. juni 1788 blev stavnsbåndet ophævet som en del af landboreformerne. De sigtede mod at forbedre bondens økonomiske og personlige frihed. De førte også til et mere effektivt landbrug.

    Stormen på Bastillen & Københavns bombardement

    Den 14. juli 1789 stormede en stor folkemængde middelalderborgen og fængslet Bastillen i Paris.

    I september 1807 begyndte England et tre nætters langt bombardement af København. Målet var, at Danmark udlevere sin flåde. 

    Ophævelse af slavehandlen

    I 1792 besluttede man i Danmark at forbyde slavehandelen fra 1803. Slavehandelen havde indtil da forsynet De Dansk Vestindiske Øer med slaver til plantagedrift.

    Slavehandelen var en del af trekantshandelen. Danske skibe sejlede til Afrikas vestkyst for at sælge bl.a. våben og krudt. Her købte de slaver af lokale konger og høvdinge.

    Grundloven 1849 & Systemskiftet 1901 

    Med Grundlovens indførelse 1849 fik Danmark sin første demokratiske forfatning. Enevælden blev afskaffet, men Grundlovens § 2 knæsatte, at kongen formelt set stadig var den udøvende magt. Danmark fik i 1849 et såkaldt tokammer-system bestående af Folketinget og Landstinget. Systemskiftet i 1901 medførte, at en regering ikke kunne sidde på magten, hvis den havde et flertal imod sig.

     
     
     

    ÅR 1864 - 1943

    Grundskolen 7.- 9. klasse

    Stormen på Dybbøl 1864 & Genforeningen

    18. april 1864 var dagen, hvor vi led et militært nederlag, der fik stor symbolsk betydning og påvirkede den danske politik mange år frem.

    I 1920 blev hertugdømmet Slesvig delt, så Nordslesvig blev en del af det danske rige. I dag kendt som Sønderjylland.

    Slaget på Fælleden

    Den 5. maj 1872 samledes en større forsamling af københavnske arbejdere i en demonstration, der dagen før var blevet forbudt af Københavns politi. Politiet havde også anholdt de tre ledere af Internationale, som var den forening, der havde indkaldt til demonstration. Da arbejderne alligevel mødte talrigt frem, kom det til kampe, idet politiet forsøgte at opløse demonstrationen.

    Kvinders valgret

    I 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag blev fremsat i Folketinget i 1886 over opnåelsen af kommunal valgret i 1908 til erhvervelsen af den politiske stemmeret 7 år senere.

    Kanslergadeforliget

    Det såkaldte Kanslergadeforlig betegner 1930'ernes største politisk-økonomiske forlig. Det er opkaldt efter statsminister Thorvald Staunings bopæl, Kanslergade 10 i København, hvor forhandlingernes sidste fase foregik. Forliget blev indgået mellem Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R) og Venstre (V) natten mellem den 29. og 30. januar 1933.

    Augustoprøret & Jødeaktionen 1943

    29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten at fungere, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand. Dagen kaldes ofte "bruddet med besættelsesmagten" og anses af nogle som ophøret for forhandlings- og samarbejdspolitikken. Dobbeltspil, tysk passivitet, held og dansk opofrelse førte til redningen af næsten alle danske jøder fra holocaust. 

     

    Lærervejledning og elevtekst

    Undervisningsmateriale:

     
     
     
     
     

    Lærervejledning og elevtekst

    Undervisningsmateriale:

    Lærervejledning og elevtekst

    Undervisningsmateriale:

    Lærervejledning og elevtekst

    Undervisningsmateriale:

    Lærervejledning og elevtekst

    Undervisningsmateriale:

    This site was designed with the
    .com
    website builder. Create your website today.
    Start Now